Det lokale håndværksbryggeri
Undergæret øl gærer langsomt ved lav temperatur (5-10 grader) og lagres nogen tid på bryggeriet. Stort set alt øl, der fremstilles i Danmark, er undergæret. Overgæret øl gærer hurtigt ved højere temperatur (omkring 20 grader). Det er en mere ukontrolleret proces, der ender med at gæren samler sig ovenpå væsken (ved undergæring falder gæren til bunds; deraf navnene). Øllet modnes oftest på flaske eller fad. Overgæret øl er generelt mere smagfuldt, er mere uensartet, og ofte dyrere at fremstille.