Altbier - Nordvesttysk traditionsrig ølstil

Det er ingen hemmelighed, at Tyskland elsker sit øl. I Tyskland er øl ikke bare en drink; det er en livsstil. Det er det perfekte tilbehør til stort set ethvert måltid på ethvert tidspunkt af dagen, og den mest vitale ingrediens til enhver fest. Hver region i Tyskland er kendt for sin særlige slags øl. Altbier kan lige så godt være ikonet for byen Düsseldorf. Altbier brygges i seks bryggerier i Düsseldorf, og hver eneste bar, pub og supermarked har altid et lager af denne drik. Det mest populære sted i Düsseldorf at nippe til Altbier er i Altstadt, på den længste bar i verden.

Hvad er Altbier? Altbier er den indfødte øl i Düsseldorf. Det er en kobber-, bronze- eller ravfarvet øl, der er mørkere end almindelig øl. Den har let til medium fylde og en let bitter, frugtig humlesmag. Den er brygget efter den overgærede, koldlagrede metode. Altbier har et middel til højt niveau af malthed og et alkoholindhold på 4,5-5%.

Altbier, eller "gammel øl", som navnet antyder, har eksisteret i lang tid. Første gang Altbier menes at være drukket er for cirka 3.000 år siden. I moderne tid drikkes pilsnere i vid udstrækning over hele Tyskland, men de lokale indbyggere i Düsseldorf ville til enhver tid vælge en Altbier fremfor pilsner.

Jeg fik interesse for at brygge en Düsseldorfer Altbier da jeg hørte Homebrew Happy Hour’s podcast om brygning af denne traditionsrige lokale nordvesttyske øltype. Her var Horst Dornbusch inviteret på programmet.

Horst Dornbusch er en kendt brygger, forfatter, øldommer og foredragsholder, og grundlæggeren af Cerevisia Communications, LLC, en konsulentvirksomhed i den internationale bryggeriindustri. Han er også forfatter til bogen, "Altbier: History, Brewing Techniques, Recipes". Hør hele podcasten her.

Navnet på min Düsseldorfer Altbier er inspireret af et citat fra en kendt 30-årig gammel voksenjulekalender.

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Frugt Lambic - Kriek

Efter at jeg har haft succes ved DM i Håndbryg med min frugt lambic "Sweet & Sour", hvor jeg fik en bronzemedalje, har jeg fået mod til at brygge lignende øl.

For nylig besøgte jeg TapHouse i København sammen med familien hvor vi bl.a. smagte deres "Kriek" som fadøl. Efter denne positive oplevelse besluttede jeg mig for også at ville brygge en sådan belgisk kirsebærøl. Den kriek jeg smagte på TapHouse havde en dejlig frisk smag af kirsebær og alligevel var der et sødeligt element over den.

Hvad jeg ikke havde forestillet mig var, at det vil tage minimum 1 år for den at gære og modne før den bliver drikbar. Det tager bare tid med sådan en stor mængde kirsebær tilsat (3 kg kirsebær pureé til 20L øl).

Om den bliver drikbar eller bare bliver en omgang surt sprøjt må tiden vise. Måske bliver jeg nødt til at tilsætte en sukkerknald i glasset inden skænkning, som de gør det flere steder i Belgien for at få en mere balanceret øl. Når den tid kommer (slut 2022) hvor der skal smages, så vil jeg naturligvis berette om hvordan det endelige resultat kom til at blive. Jeg har givet øllen navnet "Kriek Belgique".

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Medaljehøst ved DM i Håndbrygning 2021

Ikke mindre end 6 medaljer blev det til ved DM i Håndbrygning 2021, der blev live-streamet på Facebook lørdag den 20. november. Et event afholdt af Danske Øldommere. Flere medlemmer af Køge HåndbryggerLaug (KHBL) havde sat hinanden i stævne på Mad Molly Brewpub i Ølby, hvor såvel Mad Mollys gode fadøl og egne håndbryg indtillet til DM blev nydt.

Der gik ikke længe før den første medalje til KHBL kom i hus. Det var Henrik Sunne der vandt bronze i kategori 3 "Bock" med hans doppelbock "Bock it doppel up". Herefter fulgte Jan-Ulrik med sølv i kategori 7 "Hvedeøl" med hans Belgisk wit "Ensian".

6 medaljer ved DM i Håndbrygning 2021 til Køge HåndbryggerLaug

6 medaljer ved DM i Håndbrygning 2021 til Køge HåndbryggerLaug

Der skulle ikke gå mange minutter før Henrik Sunne igen vandt bronze. Denne gang i kategori 10 "Lys Belgisk Ale" med hans Belgisk tripel "Tripel Dipel". Jan-Ulrik indkaserede endnu en medalje. Denne gang en bronze i kategori i kategori 12 "Syrlig øl" med hans Belgisk frugt lambic "Sweet & Sour".

Indtil dette tidspunkt havde de altid vindende Maltkings (Simon, Brian og Jonas) ikke været på podiet. Men det kom de i høj grad til sidst hvor de vandt en guldmedalje i kategori 13 "Specialøl" med deres trælagret øl "Smæk for Skillingen".

Det skulle vise sig, at Maltkings blev de helt store vindere af DM 2021, for det blev nemlig dem der blev kåret til den samlede vinder af DM i håndbryg 2021 på tværs af alle guldmedaljevinderne i de 13 kategorier.

Endnu engang har KHBL vist sig, at have nogle af landets absolutte bedste håndbryggere som medlemmer. Dette giver en utrolig god dynamik i foreningen, hvor vidensdeling blandt medlemmerne i KHBL kan finde sted. Dermed kommer det alle medlemmer til gavn, at vi har så mange der er så utrolige dygtige til at brygge fantastiske øl. Læs den hele artikel her fra sn.dk

Håndbryggerens bedste gave

Normalt er det kun sokker, underbukser og gavekort til den lokale håndbryggershop der står på min ønskeliste til både jul og fødselsdag. Men i år var det anderledes, da jeg så inderligt ønskede mig den revolutionerende modtryksfylder til glasflasker ved navn ITAP fra firmaet Boel – og jeg fik den 🙂

Som tidligere beskrevet i min ølblog har jeg haft store udfordringer med karbonering ved brug af sukker på trods af, at jeg har fulgt alle foreskrifter om rengøring, dosering ift øltype m.m. Jeg har prøvet modtryksfylder fra Kina og beergun, men intet fungerer da de skummer utroligt meget og er svære at styre, hvorimod med Itap der kører det bare som en leg.

Let og ren aftapning: Flasken installeres, CO2-påfyldning sker med en knap, håndtaget presses ned, flasken fyldes og fjernes når fyldt, hvorefter kapslen påsættes. Intet rod, intet skum, intet besvær. En ren fornøjelse. (Evt. skum bliver ledt ud via en separat slange - se midterste billede).

Så i sin enkelthed er modtrykaftapning en metode der eliminerer enhver kontakt mellem øl og ilt hvorved oxidering modvirkes. Som et resultat heraf forbliver brygget frisk og kulsyreholdigt med sin oprindelige smag i op til 120 dage.

Jeg valgte at benytte min kapselpåsætter som stand til Itappen, som jeg monterede på en plade med vingemøtrikker. Herefter borede jeg med et konisk metalbor et 25mm hul på standeren og skruede Itappen på. Herudover påsatte jeg en 2 meter bremseslange, der efterfølgende kunne tilkobles til fustagen for at minimere skum. Denne enhed kan klart anbefales! Kan bl.a. købes hos JM Bryg. Se video her

Ny brygkalender

Efter ni spændende måneder i 2021 med brygning af hele 16 forskellige øl til diverse private arrangementer/vejfester samt til events som “Fanø Homebrew World Championship 2021”, Køge Håndbryggerfestival, Øllets Dag og “DM i Håndbryg”, er jeg så småt ved at se ind i hvad der skal brygges resten af året og i første halvår af 2022.

Jeg har derfor lavet 12 nye brygopskrifter, som alle er udvalgt til at kunne deltage i kommende konkurrencer som “Taphouse Open” i januar og “DM i Håndbryg 2022” senere på året. Herudover vil der hen over året komme yderligere private arrangementer og events/konkurrencer hvor der kan smages på mine øl.

Den første øl er allerede brygget og står nu og gærer lystigt med en livlig Weast Trappist High Gravity 3787 gær. Det er en Belgisk Tripel, som jeg har valgt at kalde “Trappist Royale”. Jeg har en forventning om, at det skal blive til en kompleks øl med intens aroma og smag.

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Høj stemning på Køge Håndbryggerfestival

Man kunne virkelig fornemme at alle havde glædet til at vi igen måtte mødes med andre mennesker i hyggeligt lag uden brug af mundbind og social distance. Så da det igen blev muligt at afholde Køge Håndbryggerfestival den 16. oktober 2021 blev der hurtigt udsolgt.

Ti dygtige håndbryggere var blevet inviteret til at stille op med deres kreationer og fortolkninger af både international lager, NEIPA, Imperial Stout, Session IPA, Barly Wine, Americal Pale Ale og Honning Ale.

Jeg selv stillede op med en imperial Lager (Orange Honey Blossom). Herudover havde jeg taget fire andre øl med (American Pale Ale, Sour Ale, American IPA og Münchner dunkel), som der kunne smages på.

Min kære hustru havde bragt to lækre brød af maltresterne fra mine bryg – et Odinsbrød (mørkt krydderbrød) med honning samt et Foccaciobrød med cherrytomater og rosmarin. Super lækkert.

Som i 2019 fik jeg igen hjælp af min gode kammerat Henrik til at skænke op og snakke med de glade og stemningsfulde gæster. En dejlig dag med godt øl og hyggeligt samvær om verdens bedste hobby.

Køge Håndbryggerfestival - 16. oktober 2021

Køge Håndbryggerfestival - 16. oktober 2021

DM i Håndbryg 2021

I alt 258 håndbryggede øl er tilmeldt årets DM i Håndbryg 2021, og det er en lille nedgang fra 2020 hvor der var 315.

Både i kategorien for de stærke øl (kat 9) og de lyse belgiske (kat 10) er der stor tilslutning. Men det er tydeligt at kategorierne 1-3 for lager/pilsnerøl fylder mere og mere for hvert år. 25% af årets tilmeldte øl er undergærede øl. Men generelt er fordelingen blandt de indleverede øl mere ligeligt fordelt end tidligere år.

Nu har øldommerne ca. 6 uger til at fordele øllene iblandt sig, for herefter at smage og vurdere hvem der skal kåres som Danmarks bedste håndbrygger. Den 20. november bliver kåringen af DM 2021 livestreamet på Facebook mellem kl. 16.00-17.30 på lignende måde som i 2020.

Jeg selv har indleveret øl i 11 af 13 mulige kategorier til årets DM. Håbet er, at jeg kan opnå et lige så godt resultat som til DM 2020, hvor jeg fik en bronzemedalje i Hvedeøl og yderligere tre 4. pladser. Så må vi se om jeg har været dygtig nok til komme højere op på skamlen.

Tilmeldte øl til DM 2021 fordelt på kategorier

Tilmeldte øl til DM 2021 fordelt på kategorier

Øllets dag den 4. september 2021

Øllets Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, som foregår første lørdag i september. Formålet med Øllets Dag er at få fokus på øl og ølkultur og få hele landet til at syde med ølaktiviteter.

Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 som Den Danske Øldag. De to første år foregik aktiviteterne på foreningens stiftelsesdag / fødselsdag den 5. september. Fra 2005 har navnet været Øllets Dag og er af praktiske hensyn flyttet datomæssigt til den første lørdag i september.

Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag. I stigende grad er det lykkedes lokalafdelingerne at gennemføre større udadvendte aktiviteter op til og på Øllets Dag, ofte i samarbejde med andre.

I år stillede jeg op som repræsentant fra KHBL op med en lille bod medbringende fem forskellige håndbrygget øl til Øllets Dag ved WIKA Meny i Køge. Herudover kunne der smages på mere end 40 forskellige øl inkl. 30 helt nye amerikanske øl som bliver frigivet denne dag fra andre bryggerier.

En dejlig dag med masser af godt øl, dejligt vejr og høj stemning, hvor vi håndbryggere igen viste, at vi fuldt ud kan frembringe de samme høje kvalitetsøl og gode smage som de øvrige deltagne kommercielle bryggerier.

Stemningsbillede fra Øllets Dag - Flere fotos kan ses under

Stemningsbillede fra Øllets Dag - Flere fotos kan ses under "Galleri"

Yes We Can

Er de berømte ord fra en ligeså berømt nu tidligere amerikansk præsident. Denne blev efterfulgt af en lige så berygtet præsident. Ens for dem begge var, at de på hver deres måde ville positionere USA og vise omverdenen var dygtige de var.

Og dygtig er de bestemt inden for fremstilling af råvarer til ølbrygning samt udvikling og brygning af et stort antal fantastiske øl.

På min rejse til USA sammen med familien i 2019 smagte vi på en del af disse spændende øl der fremstilles over there. Min kone faldt pladask for den mere maltholdige og søde ølstil. Til hende lavede jeg opskriften og bryggede en American Amber Ale ved navn ”Grand Tour” der samme år blev kåret af publikum som den bedste øl på Køge Håndbryggerfestival.

Til mig selv og til de der kan lide den øltype har jeg netop sammen med min bror brygget en American IPA, som jeg kalder ”Four C”. Øllen indeholder de gode gamle amerikanske ”C” humler som; Colombus, Centennial, Chinnok og Cascade.

West Coast IPA stilen, som dette er, bærer præg af, at de originale bryggerier har været nær humlemarkerne i det nordvestlige USA, hvor der var fokus på friske bitterhumler. Herudover er den amerikanske California Ale WLP051 gær anvendt, der giver noter af kirsebær og æble. Sammenholdt med den simple maltprofil giver det en skarp og forfriskende øl.

Hvis du vil læse mere om American IPA's, så tryk på følgende link og læs den fulde artikel "The 20 Best American IPAs".

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

The 20 Best American IPAs

The 20 Best American IPAs

Historien om tilblivelsen af Orange Honey Blossom

I vikingetiden, der strakte sig tilbage til 793–1066 e.Kr., hvor mænd fra nord kendt som vikinger foretog storstilet plyndringer, kolonisering, erobring og handel i hele Europa og endda nåede til Nordamerika, blev en meget speciel drink kaldet Mjød populær indeholdende en stor mængde honning, krydderier og frugt med 8-12% i alkohol.

At drikke en masse Mjød gjorde vikingerne sig klar til kamp, for at erobre verden og gøre sig klar til Valhalla. Sådan Mjød drukket på det tidspunkt skulle ikke sammenlignes med den almindelige øl, som vi kender den i dag, men var mere som en fin dessertvin, når vi bruger nutidens terminologi.

Denne historie med en populær sød drik med frugt og honning inspirerede mig til at lave opskriften og brygge denne fusionsøl, der kombinerer gammel og ny bryggeteknik med gammel og moderne smag. Denne øl har en afbalanceret smag mellem sød (honning) og sur (abrikos / appelsin) med et bittert twist fra den sarte Amarillo humle kombineret med en ren og noget tør malt finish fra den brugte WLP800 gær. Ingredienserne findes på vikingernes rute:

• Humlen fra USA (Amarillo)

• Appelsinskal og abrikospuré fra Nordafrika og det østlige Middelhavsområde

• Malt og sød honning fra Nordeuropa.

Selvom den originale WLP800-gær med oprindelse i Pilsen Urquell muligvis ikke ligger i vikingernes direkte rute - viser den seneste forskning fra Brno's Masaryk University, at 10 procent af Tjekkiets befolkning har forfædre der nedstammer fra vikingerne 😉

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Så er det endelig sommer – Piña Colada Sour øl

Hvor har vi bare ventet længe på endelig at kunne gå i korte bukser og klipklapper. Et sørgeligt syn når de kridhvide ben vises frem efter en alt for lang tid i lange bukser, men hvad gør det – sommeren er her og det skal nydes i fulde drag inden dagene igen begynder at blive kortere.

Tidligere år bryggede jeg en ”sommerøl” baseret på belgisk ale opskrift. Ikke så meget sommerøl over det andet end navnet. Men sidste år arrangerede vi i håndbryggerlauget en surøl-challenge, som gik ud på at vi hver især skulle brygge en kettel-sour øl baseret på udleveret Lactobacillus bakterier.

For mit vedkommende blev det til et spændende møde med denne meget specielle brygteknik, hvor man syrner urten i 16-24 timer, hvorefter aromaingredienserne tilsættes (humle, frugt m.m.). Jeg bryggede her min ”Sweet & Sour”-øl, hvilket blev en stor succes.

Denne positive oplevelse har givet mig lyst til at lave en rigtig sommerøl brygget på kettel-sour teknikken og tilsat både annanas, kokosflager, kokosmælk, rørsukker, vanilieekstrakt og mælkesukker (laktose).

Inspirationen kommer fra Left Field Brewery i Toronto, Canada som har lanceret en smoothie Piña Colada IPA. Jeg tager det bedste fra to verdener. Resultatet bliver en Piña Colada Sour øl baseret på Berliner Weisse ølstilen. Det bliver spændende at smage når den er klar om 6 ugers tid.

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Fanø Homebrew World Championship 2021

På trods af aflysninger på stribe til diverse ølfestivaller og smagsevents, så har Fanø Bryghus sammen med Danske Øldommere valgt at gå imod strømmen og afholde en håndbrygskonkurrence. Arrangementet kommer til at foregå via live stream på Facebook Lørdag den 29. Maj kl. 13.00.

Der vil være en indledende runde, en semifinale og en finale, hvor det kun er dommerrunden og vindermeddelserne af finalen der live streames. Herudover vil følgende kunne opleves: Gæstetalere, der dækker emner til håndbrygning / Uddannelsesvideoer / Q & A med dommerne og bryggerne.

Der er to kategorier hvor man som håndbrygger har kunne tilmelde og indsende sine øl til: En teknisk og en kreativ.

I den “TEKNISKE”-kategori vil bedømmelsen af de deltagende håndbryg følge stilartsbeskrivelsen udgivet af Danske Øldommere i 2019 og ske af autoriserede øldommere. Jeg selv stiller her op i 3 stilarter.

I den “KREATIVE”-kategori, har vi håndbryggere kunne indsende en øl, der er lidt anderledes, en øl, der er uden for stildefinitionerne, en øl med en historie og ikke er som en gennemsnitlig øl. For den kreative kategori skulle vi samtidigt indsende en fortælling om basisølstilen (hvordan den mest ligner / er baseret på) og en historie, der fortæller om øllen.

Hvorfor er det ikke en normal ølstil?, Hvad udtrykker du med øllen?, Hvorfor kan du lide den?, Hvordan tror du oplevelsen vil være for den der drikker din øl?

Selve historiefortællingen har i den kreative kategori STOR vægtning i vurderingen af denne gruppe, men ligesom i den tekniske kategori vil ølfejl og off-smag resultere i fradrag. Disse er øl, der bøjer grænserne for normale genkendelige øltyper, så jo mere mærkelig øl og historien er, jo bedre! Jeg selv stiller her op med 1 øl i denne kategori.

Så tag nogle øl frem, klik på linket i god tid inden start og nyd denne fantastiske begivenhed. Et "Must See" event for alle håndbryggere i Danmark og de der bare elsker et godt glas øl. Facebook event - FHWC 2021

Stemningsbilleder fra Fanø Homebrew eventet

Stemningsbilleder fra Fanø Homebrew eventet

Må vi håndbryggere sælge vores øl?

Jeg får ofte mange henvendelser om hvor man kan købe mine øl, da det ikke fremgår af min hjemmeside. Dette er der en god grund til, idet vi håndbryggere er underlagt strenge regler for salg af håndbrygget øl.

Formand for Danske Øldommere Carsten Holløse har skrevet en fin artikel som beskriver hvad vi håndbryggere har kommerciel tilladelse til og hvad vi ikke må.

Faktum er, at ud over at byde på en kold øl til venner og familie på egen matrikel, så stopper vores tilladelse mere eller mindre der. Dog er der ikke noget i vejen for, at et familiemedlem eller din nabo betaler for råvarerne og er med til at brygge øllen til sin egen fest eller vi modtager et beskedent vederlag til dækning af råvarerne for den medbragte øl til et af politiet godkendte lukkede arrangementer hvor der er opnået lejlighedstilladelse (f.eks. Håndbryggerfestival, ølfestival eller lign.).

For at kunne sælge vores gode øl, så er vi håndbryggere underlagt same gældende regler som var det et almindeligt bryggeri. Der er hele fire forskellige lovgivninger og regelsæt, som man skal forholde sig til for at sælge øl: “Skat/Moms” - “Punktafgifter” - “Fødevareregler” og “Pantsystem”.

Der er ingen bagatelgrænser, så punktafgifterne gælder uanset om vi håndbryggere ønsker at sælge eller blot give væk/donere en enkelt flaske øl (over 2.8% alkohol). Herudover er der strenge krav til fødevaresikkerheden ift fødevarelovgivningen. Alt i alt mange krav, hvilket gør det til et stort spring at gå fra håndbrygger til kommercielt bryggeri.

Hvor kan man så smage mine øl?

Der er naturligvis en lille sluttet kreds af familie, venner og naboer der kommer på besøg der har glæde af de gyldne dråber. Herudover deltager jeg også i diverse ølfestivaller og smagsevents, som jeg skriver om på min hjemmeside, hvor offentligheden kan smage på mine øl. Dog er de fleste i 2020 og 2021 desværre blevet aflyst.

Vi håber på lysere tider, hvor vi igen kan dele ud af vores gode håndbryg.

Kan franskmænd lave andet end gode oste og vin?

Jeg har igennem mange år arbejdet i et stort fransk firma og har derigennem mange søde franske kollegaer. Selvom mange måske kan synes at franskmænd kan være lidt selvoptagne, så er de nu meget venlige når først man kommer til at kende dem.

Så når snakken går og de spørger ind til hvad min hobby er og jeg siger ølbrygning, så kigger de skævt til mig og tænker "..hvad siger manden?". For i deres verden findes der kun gode franske vine og oste samt verdensklasse French cuisine.

Det gav mig anledning til at undersøge, om de i Frankrig faktisk har en ukendt egnølskultur eller producerer ingredienser til ølbrygning, som vi uden for Napoleons eget store land kender mindre til og som jeg kunne bruge som inspiration til mine brygopskrifter.

Jeg har tidligere brygget en “Fransk Landøl” som er baseret på den franske ølstil “Biere de Garde”. Herudover findes der også “Bière de Mars” (martsøl) eller også kendt som ”Bière de Printemps” (forårsøl). Dog er flertallet de øl der i dag findes i Frankrig enten pilsner eller hvedeøl som Kronenbourg 1664. Kun få franske specialøl findes på markedet som Pelforth Brune eller Abbaye Bone l’Espérance.

Men så findes der faktisk en produktion af humle, som jeg ikke tidligere har kendt til. For mens Frankrigs nabo mod nordøst er almindeligt kendt for sin humleproduktion, har regionen Alsace gjort sig bemærket gennem udviklingen af sorter, herunder Strisselspalt og den nyere frigivne Barbe Rouge. Kendt for sin evne til at bidrage med en unik blanding af modne røde bær og skarpe citrus, siges større mængder Barbe Rouge at fungere godt i alle former for humlet IPA, mens mindre mængder kan tilføje et raffineret strejf til mere sarte stilarter.

Dette inspirerede mig til at lave en opskrift og brygge en øl baseret på den engelske ølstil “Best Bitter”, hvor jeg har tilsat den franske Barbe Rouge (på dansk "rødskæg") og tørret hyldeblomst (blomstrende hyldetræer er i juni et dejligt syn når jeg har kørt gennem det franske landskab ud til vores fabrik i Vitré i det nordvestlige Frankrig).

I opskriften har jeg tilsat Barbe Rouge og den tørrede hyldeblomst i den sidste del af kogningen samt også tørret hyldeblomst i den sekundær del af gæringen.

Det bliver spændende at smage om denne duft- og smagskombination klæder hinanden, når den skal nydes omkring bålet til Skt. Hans.

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

En hyldest til amerikanske øl

I 2011 herskede orkanen Irene i det meste af det østlige USA. De voldsomme oversvømmelser og kraftige vinde forvoldte store ødelæggelser og fordrev mange private og lagde mange virksomheder i ruin. En af de var Alchemist Pub & Brewery, en original brewpub i Waterbury, Vermont, US.

Den på det tidspunkt 10-årig gamle Waterbury vartegn blev ødelagt da orkanen oversvømmede kælderen og fyldte spisestuen med meterhøjt vand. Ifølge ejerne John og Jen Kimmich; "Vores kælder var livsnerven i vores forretning - vores bryggeri, vores øl, al vores mad og vores kontorer var i kælderen. Vi blev klar over, at en genopbygning af vores kælderbryggeri ikke var en levedygtig mulighed."

På trods af måneders arbejde med bryggeriets forsikringsselskab fik de at vide, at intet af indholdet i kælderen var dækket. Parret valgte derfor at genopbygge 23 Main Street pubben uden bryggeriet og i stedet åbnede de Alchemist Cannery and Tasting Room på 35 Crossroad, også i Waterbury med hjælp fra lokale indsamlinger. I 2016 åbnede de ligeledes et bryggeri i Stowe, Vermount. Begge steder kan man i dag få serveret deres velsmagende amerikanske øl. Bryggeriet ligger nu ofte i toppen på både Ratebeer.com og BeerAdvocate.com.

Denne øl er brygget på en american pale ale-opskrift fundet i arkiverne fra Alchemist Pub & Brewery, før den ødelæggende oversvømmelse i 2011 fra orkanen Irene der tilintetgjorde bryggeriet. Til brygningen af denne øl er der udelukkende anvendt én type pale ale malt, forskellige amerikanske humler som Warrior, Cascade og Centennial samt den amerikanske West Coast Ale gær der samlet giver den karakteristiske smag kendetegnet i amerikanske øl.

Læs John og Jen's historie her.

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

The Alchemist Pub and Brewery - John Kimmich og hans hustru Jen og deres ven og bankmand Justin Bourgeois 5 måneder før Orkanen Irene ødelagde deres brewpub.

The Alchemist Pub and Brewery - John Kimmich og hans hustru Jen og deres ven og bankmand Justin Bourgeois 5 måneder før Orkanen Irene ødelagde deres brewpub.

Kolde fadøl

Ja, hvem skulle have troet det, at jeg skulle blive fan af brugen af fustager i stedet for de gode gamle old school flasker, som jeg har benyttet siden jeg startede i 2016 som håndbrygger.

Igennem årene har jeg haft nogle udfordringer med karboneringen af mine øl på flaske trods pinlig rengøring og desinficering samt detaljeret tilførsel af sukker nøjagtigt afmålt til øltypen jf. karboneringsudregneren fra Brewer’s Friend.

Problemerne har ikke været infektion, men mere relateret til for meget karbonering (skum) ved ophældning i glasset. Det var som at få en cola med brus, hvor det f.eks. ellers skulle have være en cremet og fyldig stout. Smagen fejler ikke noget, men lidt af glæden mistes når produktet ikke står helt skarpt og opfylder ens egne høje forventninger.

Selv om jeg har forlænget gæringstiden fra typisk 10 dage til 3 uger (primær gæring), tilsætter i underkanten af sukker i ft. udregneren, vasker glassene af i rent vand (aldrig sulfo) og lufttører, opbevarer de fyldte flasker ved 4° C, benytter det rigtige glas i ft. øltypen, åbner langsomt for kapslen og hælder i en 45° vinkel, så har det ikke fuldstændigt fjernet den forøget skumdannelse.

Derfor besluttede jeg i begyndelsen af året at afprøve tapning på fustage og tilførsel af CO2 jf. udregneren på Brewer’s Friend. Jeg indkøbte fustager, 2kg Co2 flaske og Pluto beer gun samt en lang (2m) bremseslange. Efter 2 uger med CO2 karbonering og yderligere 3 uger modning kom dagen hvor jeg skulle afprøve løsningen og jeg må sige at jeg blev glædelig overrasket. Perfekt karboneret og dejligt holdbart skum. En super fin oplevelse.

I samråd med min kære hustru blev vi derfor enige om, at det nu var tiden til at vi skulle have en ordentlig hjemmebar, så der blev investeret i en Kegland Kegmaster serie X med 4 Intertap tappehaner med flow control. Hertil at jeg lavet en plade påskruet 4 duotight inline regulatorer placeret uden for kegeratoren, så jeg kan regulere trykket individuelt for hver fustage. Jeg mangler lige et par stumper før det er færdigt, men jeg er overbevist om, at det bliver et godt set-up.

Det eneste jeg nu ønsker mig er en iTap modtryksfylder til glasflasker, hvor jeg nemt kan fylde mine drikkevarer på glasflasker uden at bekymre mig om oxidering. Sommeren er reddet.


Jeg glæder mig til at kunne servere kolde fadøl til familie og gæster.

Afrikansk/Mellemøstlig inspireret øl med bitter rod

Når vi i øjeblikket ikke kan rejse, så gælder det om at blive inspireret af de mange eksotiske steder man enten har besøgt eller gerne vil besøge når rejserestriktionerne en gang bliver ophævet.

Når jeg har rejst i Afrika og Mellemøsten har jeg bemærket den mangfoldighed af krydderier, frugter og grøntsager der her findes, som ofte ender i en smagssafari af farverige retter med eksotiske frugter og grøntsager med dertilhørende vidunderlige dufte.

Det ville være svært at skulle indkapsle alle disse sanselige indtryk i en øl, men jeg har gjort forsøget. Udgangspunket er en Belgisk Wit (hvedeøl), hvor jeg har tilsat både bitter og søde appelsinskaller (Mellemøsten) og knuste korrianderfrø (Nordafrika) samt Ensian.

Ensian findes på alle kontinenter (undtagen Antarktis). Det er en urt med oftest blå, tragt- eller klokkeformede blomster. Den tørrede jordstængel, ensianrod, smager meget bittert. Roden kan anvendes til f.eks. ensiansnap eller urtete. I mit tilfælde har jeg tilsat den knuste ensianrod (kun 2 gram til 23 liter) under tørhumling.

Duften af nythøstet korn i hvedeøllen kombineret med den sødlige og krydderede duft og smag fra appelsinerne, den citrusparfumerede smagsbombe fra korrianderfrøene og den let bitter eftersmag fra ensianroden giver en spændende smagsoplevelse. Ikke noget for enhver, men dejlig læskende på en varm sommeraften på terrassen

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Gammeldaws øl – glemte øltyper

“Alen, Bygkorn, Favn, Rode, Skrupel, Skår, Amme, Bimpel, Drittel, Fjerding, Otting, Pibe, Pot, Saltskæppe, Stob, Bismerpund, Centner, Kors, Kvint, Unse, Vog og Gren” er alle gamle måleenheder der for længst er glemt og ikke eller meget sjældent anvendes i vores højtteknologiske verden.

Når vi får disse benævnelser præsenteret, undre det os hvad det er, hvad de står for og benyttes til.

Det var netop en af de udfordringer jeg stillede mig selv overfor, da jeg besluttede at brygge en øl baseret på en over hundrede år gammel opskrift. For hvad betyder lige “Svalebakker i fem en halv time, vinget i tre timer”, eller “Krøller efter 48 timer” eller hvordan fortolkes det, at der skal anvendes 4kg kulør ved et udbytte på 100 hektoliter?

Min opskrift på “Lagerøl 1905” er derfor ikke nøjagtigt at henføre til den oprindelige opskrift dateret 5. Januar 1905 på lagerøl fra Arbejdernes Bryggeri STJERNEN i København (1902-1964), men er inspireret af denne.

I den oprindelige opskrift skulle der benyttes 2,650 pund malt (hvilken type vides ikke) til 46 tønder øl. I min opskrift har jeg benyttet 6 typer malt = 5.2kg (lagermalt, Munich, Cara Munich II, Cara Pils, Chocolate og Melanoid) til 21 liter øl. De humler der traditionelt blev anvendt i gamle dage var Saaz, Spalt og Hallertauer. Til min opskrift har jeg udelukkende benyttet Hallertauer. Lagerøl skal have mundfylde og brygges derfor med en undergær med en forholdsvis lav forgæringsgrad. Derfor har jeg benyttet WLP830 German Lager.

Når øllen er færdig, er der nok ikke nogen vi kan spørge om det smagte som i gamle dage, så vi må påtage os det hårde arbejde at gøre det selv...

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup

Salgsplakat for lagerøl fra Arbejdernes Bryggeri STJERNEN i København fra 1935

Salgsplakat for lagerøl fra Arbejdernes Bryggeri STJERNEN i København fra 1935

Produktiv Januar – Fire weekend bryg

I disse tider hvor alt er lukket ned, det er koldt derude og man kun kan gå en tur med familien, så er det godt at jeg har verdens bedste hobby, hvor vejret er underordnet hvis bare tildækningen af gærtanken er i orden. Det blev til følgende bryg:

”Alkymist” – 7.2% ABV, 40 IBU, 7 EBC (Saison med Sorachi Ace humle og WLP500 trappistgær)

”Orange Honey Blossom” – 7.5% ABV, 19 IBU, 11 EBC (American Pale Ale med appelsinskaller, honning og Abrikos puré samt WLP800 pilsnergær)

”Fransk Landøl” – 6.7% ABV, 26 IBU, 22 EBC (Bière de Garde med lakridsrod, koriander, bitter appelsinskaller og fransk saisongær M29 fra Mangrove Jack)

”Røg & Damp” – 8.5% ABV, 40 IBU, 61 EBC (Baltisk Porter med lakridsrod, honning, røgmalt og tysk pilsnergær WLP830

Opskriften findes under

Opskriften findes under "Processen/Opskrifter" eller kan downloades på "Brewfather" - søg