Uddrag fra ØLentusiasten nr. 114 - HAVDRUPØL som vinder i Køge

En beskrivelse fra en dejlig dag i Køge. Klik her for at læse den fulde artikel

Uddrag af "ØLentusiasteN" nr. 114 februar/marts 2020 - Vinder af publikumsprisen: HAVDRUPØL med GrandTour (American Amber Ale)

Uddrag af
Carsten Holløse - Podcasts om ølbrygning

Carsten Holløse - Podcasts om ølbrygning

Podcast om ølbrygning

Ølentusiast, Carsten Holløse, der nu beklæder formandsposten for de danske Øldommere er en flittig håndbrygger og står bl.a bag de faste sider i ØLentusiasteN, hvor han skriver om håndbryg og leverer super opskrifter.

Han har senest lavet en række gode podcasts, hvor man på vej til arbejde, i toget eller i en stille stund i hjemmet kan lytte til masser af god information og viden om ølbrygning. Jeg har med stor fornøjelse selv lyttet til disse podcasts og de har i særdeleshed været inspirerende.

Så hvis du har tid, så synes jeg du skal lytte til Castens podcasts på følgende links.

“Nybryggere” – en mini-serie fra TV2 Lorry om ølbrygning – fra opstart til succes

De sidste femten år er antallet af bryggerier steget i hele Danmark. En tredjedel – og nogle af de mest succesfulde bryggerier – ligger på Østsjælland.

Med de mange nye bryggerier på markedet er der hård konkurrence om at ende i hanerne på de mange nye ølbarer, på hylderne i supermarkederne og i glassene på restauranter i hele verden.

På nedenstående links fra TV2 Lorry kan du følge og finde ud af hvad ”nybryggere” gør for at skille sig ud – og måske endda få succes.

"Nybryggerne" - en mini-serie fra TV2 Lorry

DM i Håndbryg 2020

Så er forberedelserne gået i gang til årets DM i Håndbryg der finder sted i foråret, hvor smagning og vurdering sker af de mere end 100 øldommere der findes i Danmark og med kåring af dansk mester i håndbryg til Ølfestivallen i Lokomotivværkstedet i København den 16. maj kl. 18.30 2020.

Der er i alt 13 ølstilekategorier man som håndbrygger kan deltage i. Under hver ølstil er der flere forskellige understile. I alt kan der deltages i 65 forskellige ølstile. Dog må hver brygger kun deltage i én ølstil inden for hver af de 13 kategorier.

Regelsættet er nøje beskrevet inde under Danske Øldommere - DM i Håndbryg. Samtidigt kan en nøje beskrivelse af de forskellige ølstilarter findes under "Stilarts-definitioner-2019".

Peter Fly fra Gistrup Bryghus har lavet en meget overskuelig og flot oversigt over de 13 ølstilekategorier der er bestemt gældende for Danmark. De der husker det periodiske system fra fysiktimen i folkeskolen, kan måske få nogle referencer hertil Plakat med danske øl-stile.

I løbet af de næste par måneder vil jeg i samråd med et smagspanel af familie og venner bestemme mig for hvilke af de mange bryg vi har lavet i løbet af efteråret og vinteren der bliver tilmeldt til konkurrencen.

Men spændende bliver det at se hvorledes ens arbejde bliver bedømt af kompetente dommere og klare sig i konkurrencen med de mange dygtige håndbrygere der findes i det danske land.

Lavet af Peter Fly - Gistrup Bryghus

Lavet af Peter Fly - Gistrup Bryghus

Familie-brygdage i Havdrup

Nogle familier klipper julepynt, laver julekonfekt eller juledekorationer sammen med deres børn (det gør vi også), men vi brygger også øl sammen med dem.

Nu er de efterhånden blevet så store, at den lovlige del om det at drikke den færdige bryg også er på plads, så derfor er det blevet endnu mere spændende, i tæt samarbejde med dem, at lave deres egen opskrift på lige netop til øltype de synes bedst om. Samtidigt er det også utroligt givtigt og dejligt at bruge 7-8 timer sammen med dem hver især på noget de efterfølgende kan nyde sammen med familie og venner.

Tredje adventssøndag bryggede vores søn og jeg således en American Brown Ale, der i stil og smag gerne skulle minde om Svaneke Brown Ale. Da opskriften på denne ikke er tilgængelig var det ud fra smagen og farven en kvalificeret vurdering, at opskriften blev lavet og brygget. Navnet på øllen er ”Deep Brew” og er på 5.9%.

Fjerde adventssøndag bryggede vores datter og jeg en tysk doppelbock. En øltype jeg tidligere har brygget sammen med hendes kæreste, som faldt i så god jord, at hun ønskede at få den brygget igen til hende, dog med referencer til hendes navn. Navnet på øllen er ”Danske Siv” og er på 7.0%.

Brygdag med Mads den 15-12-2019

Brygdag med Mads den 15-12-2019

Brygdag med Siv den 22-12-2019

Brygdag med Siv den 22-12-2019

Frugtøl

Havdrup Bryggeri blev grundlagt i 1872 under sit oprindelige navn Bryggeriet ULVEMOSE og eksisterede indtil 1967.

Ulvemosenavnet er for længst gået i glemmebogen, men kom dog til ære og værdighed, da Solrød ”storkommune” blev dannet i 1970. Denne kommunes byvåben er et ”ulvetandsnit” i rødt og guld, der henviser til det gamle navn for Ulvemose.

Min ”Ulvemose”-bryg er en typisk belgisk pale ale tilsat frugter, som kan findes på gårde og i haver omkring Havdrup. Der er tilsat hyldebærsaft samt ekstrakt fra jordbær, hindbær og blåbær. Disse mange bær giver øllen en flot rubinrød farve og dejlig frugtagtig smag. Den tilsatte laktose giver øllen en cremet fylde.

Opskriften kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup eller under "Processen/Opskrifter"

Opskriften kan downloades på

Endnu en førsteplads til HAVDRUPØL

I den seneste ølsmagningskonkurrence i Køge Håndbrygger Laug (KHBL), blev min ”Winterlude” (en Sweet Orange Chocolate Rum Stout) overbevisende valgt som den bedste øl blandt 8 konkurrende bryg i kategorien ”Mørkt og Godt”.

Der var samtidigt rigtig mange positive kommentarer fra de øvrige håndbryggere om øllen, hvilket er utrolig dejligt. Øllen skal nu brygges i 400 liter på Brew42 bryggeriet i Århus og efter planen sælges i WIKA Meny i Køge samt på Hugos Ølkælder i Køge fra uge 10, 2020.

Opskriften kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup eller under "Processen/Opskrifter"

Opskriften kan downloades på

Stor succes ved Køge Håndbryg Festival den 24. november 2019

11 meget forskellige, men i særdeleshed smagsfulde øl blev præsenteret af lige så mange lokale håndbryggere fra Køge og omegn i søndags til Køge Håndbryg Festival. Niveauet var meget højt og det blev bekræftet af det publikum vi nåede at tale med under serveringen af vores øl.

Jeg stillede denne gang op med en Amerikansk Amber Ale med navnet ”Grand Tour”, der med sin tydlige maltkarakter og afbalanceret bitterhed fra den amerikanske humle Willamette blev taget godt imod af publikum. Ud over denne øl, fik publikum også mulighed for at smage min ”Franske Landøl” (Biere de Garde) samt den nyeste ”Winterlude (Sweet orange, chocolate, rum Stout). Herudover serverede jeg også Focaccia brød lavet på maltresterne fra ølbrygningen, som min kære hustru havde udviklet og bagt.

Jeg var så privilegeret at vinde 1. pladsen i publikumsprisen. En stor bedrift, når man tænker på, at der var nuværende og tidligere Danmarks mestrer i håndbryg blandt deltagerne. En præsentation jeg er utrolig glad for.

Tak til min gode kammerat Henrik, for hans store hjælp under dette spændende og velbesøgte arrangement. På følgende link kan der læses mere om arrangementet Køge Håndbryg Festival 2019

Silver Arrows

Jeg er selv stor Formel 1 fan og sidder troligt og ser de to timers spændende race hver anden weekend fra marts til november og specielt i år har ”The Silver Arrows” været dominerende. Stort tillykke med verdensmesterskabet endnu en gang skal der lyde herfra.

”Silver Arrows” blev navnet, som pressen gav til Tysklands dominerende Mercedes-Benz og Auto Union Grand Prix-racerbiler mellem 1934 og 1939. Navnet blev senere anvendt på Mercedes-Benz Formel 1 og sportsbiler.

Min ”Sølvpil” er en klassisk belgisk trappistøl. Øllen er en stærk lys ale brygget med belgisk gær, europæiske humlesorter, lyse malte og lys kandissukker. På trods af disse simple ingredienser opnås en kompleks smag. En hyldest til denne komplekse sport.

Opskriften kan downloades på

Opskriften kan downloades på "Brewfather" - søg på Havdrup eller under "Processen/Opskrifter"

Spent Grain

Jeg har ofte tænkt på hvorvidt man kunne benytte restproduktet efter mæskning til noget. Da jeg hverken har grise, køer eller høns, så er gratis fodertilskud udelukket. Så restproduktet endte i begyndelsen på komposten, men da denne begyndte at lugte fælt efter nogle dage, har jeg sidenhen benyttet skraldespanden som eneste løsning.

...lige indtil jeg faldt over en artikel om brug af "Spent Grain" (som er det engelske udtryk for restproduktet efter mæskning). Den førte mig til en hjemmeside varetaget af Brooklyn Brew Shop i USA. Her på siden er der udførlig information om, hvordan man tørrer restproduktet for herefter at kunne benytte det til et utal af opskrifter. Brygerens brød - med maltbyg samt Spent Grain opskrift på Focaccia-brød og knækkebrød.

Min kære hustru tog udfordringen op. Det tog 8 timer ved 75 grader at tørre 4 plader med vådt korn, hvorefter det blev malet fint på en kaffekværn. Herefter indgik det i en opskrift på Focaccia-brød. Første forsøg blev ok, uden at være helt perfekt. Smagte godt, men var lidt flad i det. Men det har helt sikkert givet os lyst til at prøve flere opskrifter med denne nye spændende ingrediens.

Mørkt og Godt!

Vintertiden er ved at nærme sig, hvor kulde og blæst sætter ind. Så kommer der gang i pejsen og brændeovnen. Mens børnene hygger sig med en kop varm kakao, så skal de voksne også have lidt godt til ganen.

”Sweet Chocolate Orange Rum Stout”, er mit bud på en sådan vinternydelse. Den er mørk som natten, men med kun 5.6% alkoholstyrke behøver man ikke at tage sig en lur umiddelbart efter, som langt kraftigere øl af samme slags lægger op.

Den tilsatte laktose giver en cremet fylde med nøddebrunt skum. Kvalitetschokoladen, tørret appelsinskaller og amerikanske egetræsspåner der har trukket i en god brun rom fra Caribien, tilfører mange spændende smagsnuancer til denne dejlige drik.

Øllets navn ”Winterlude” har referencer til en af de mest populære vinterbegivenheder i Canada, som finder sted i hovedstaden Ottawa. Her nyder tusinder af besøgende et væld af vinteraktiviteter over nogle uger i februar.

French Connection

Som i 1971 da den klassiske film af samme navn udkom med Gene Hackman og Roy Scheider i hovedrollerne, var der i denne amerikanske film franske forbindelser. Den samme forbindelse har jeg – i mindre hårdtslående grad og med færre biljagter – forsøgt at genskabe ved, at lave to klassiske øltyper der er typiske for de to lande.

Den ene øl er en Biere de Garde (Fransk Landøl) på 5.5%. Farven er gylden. Smagen er fyldig med en blød humlebitterhed. Den tilsatte appelsinskal og lakridsrod skaber en spændende syrlig frugtighed.

Den anden øl er en American Amber Ale (Grand Tour) på 5.9 %. Farven er ravfarvet. Aromaen er sødlig med noter af frisk fennikel, nybagt brød og grønt æble. I smagen fornemmes malten tydeligt, fordi den benyttede amerikanske humle (Willamette) ikke overdøver maltens sødme. Humlen modtog USDA-godkendelse i 1971 og blev frigivet samme år som filmen.

Begge øl kan smages på den kommende Køge Håndbrygger Festival den 24. november, hvor 11 håndbryggere stiller op med deres forslag til at blive valgt som Køge og omegns bedste håndbryg.

God litteratur om øl og ølbrygning

God litteratur om øl og ølbrygning

Øl i ord og billeder

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den helt store læsehest. De få skønlitterære bøger jeg har læst igennem årerne har mest været til og fra ferier i flyet og ved poolen. De eneste bøger jeg læser med stor interesse er om øl og dem findes der heldigvis rigtig mange af.

Da min familie og jeg senest var i Canada købte jeg ikke mindre end 5 meget interessante bøger om øl (mens vores søn købte 22 skønlitterære bøger på engelsk...). Sammen med mine øvrige danske bøger om øl, er jeg ved at opbygge en meget interessant samling, som jeg vil kunne glædes ved at læse de næste mange år.

Så hvis du lider af samme manglende læseinteresse, men går op i øl, så findes der heldigvis hjælp til os på biblioteker, i veletableret boghandlere eller på nettet. God læsning.

Vinder af juleøl-smagskonkurrence i KHB

Julebryggen som vi bryggede i oktober 2018 har netop den 25/9-2019 vundet Køge Håndbrygger Laugs juleøl-smagskonkurrence, hvilket er en stor ære.

Der deltog 8 højtkvalificeret juleøl i konkurrencen med alkoholprocent fra 2.5 – 10.5. Øltyperne var lige så varierende som antallet af øl så som; stout, hybrid, tripel, quardruple m.fl. Tilbagemeldingerne på vores julebryg var meget positive. Den eneste udfordring er, at min julebryg kræver lang modningstid på 9-10 måneder og går derfor næsten i kategorien som en vintage-øl.

Derfor blev det besluttet, at den ikke blev produceret og blev solgt i forretningen. Der blev i stedet til julesalget 2019 valgt 2. pladsen i konkurrencen, som vil kunne nå at blive klar til salg om 6 uger i begyndelsen af november.

Deltagelse i KHBLs juleøl smagskonkurrence

I foråret 2019 blev Køge Håndbrygger-Laug (KHBL) etableret med det formål at udbrede viden om samt kendskab til håndbrygget øl fra lokalområdet omkring Køge til borgere i dette område.

Foreningen vil afholde flere ølsmagningskonkurrence blandt medlemmerne med øl håndbrygget af de lokale medlemmer i løbet af året med forskellig tema. Vinderøllen af de enkelte konkurrencer vil herefter blive brygget af et lokalt bryggeri og solgt i nærområdet samt på bl.a. Hugo's Kælder i Køge.

Jeg har netop tilmeldt min "Julebryg 2019" til juleølsmagningskonkurrencen den 25. september. Det bliver spændende at se, om den kan klare sig blandt de andre dygtige lokale håndbryggere.

To signaturbryg

I anledning af min gode kammerat fars 80 års fødselsdag er der fremstillet en Brown Ale. Ønsket var, at den i smag og udtryk skulle minde om Newcastle Brown Ale, hvilket vi synes er ramt meget godt. Øllen er blevet kaldt ”19. hul”, med referencer til personens store interesser for golf. Den fremstår i en dyb kastanjebrun farve med cremet skum.

Den anden bryg er en tysk doppelbock på hele 7% kaldt ”Nordisk Rune”. Den er lavet i samarbejde vores datters kæreste, som samtidigt lægger navn til øllen. Den har en karamel-sød smag og let ristet maltaroma. Den er blød, rund og fuld af karakter samt med lav bitterhed.

Glycol Chiller

For at have mulighed for, at brygge Pilsener/Bock mm der skal gæres ved omkring 10-12 grader, har jeg investeret i en Glycol Chiller fra Grainfather hvor jeg med mine Cronical Fermenters (gæringstanke) kan styre temperaturen helt nøjagtig og samtidigt efter behov koble yderligere to fermenters på samme anlæg til totalt 4 fermenters, med hver deres gæringsprofil.

Så gående fra at eksperimentere med brygningen på begynderniveau, kan jeg nu brygge alverdens bryg på samme høje niveau som industrielle bryghuse.

Glycol Chiller og fermenter fra Grainfather

Glycol Chiller og fermenter fra Grainfather

Logo designet af grafisk designer Tom Ingvar Jensen fra Roskilde

Logo designet af grafisk designer Tom Ingvar Jensen fra Roskilde

Logo designet til HAVDRUPØL

Et navn eller en tekst siger meget, men et billede siger mere end 1000 ord. Jeg har haft den store ære at kende et dejligt menneske og nu tidligere kollega i mere end 30 år. Han var en særdeles dygtig og respekteret grafisk designer uddannet på Grafisk højskole, der arbejdede seriøst og professionelt med de mange opgaver vores internationale firma gav ham.

Da jeg besluttede at få et logo til mit lille håndbryggeri, var der ingen tvivl om, at det skulle være min gamle kollega Tom Ingvar Jensen, der skulle designe det. Tom har i designet lavet klare referencer til både humle, byg og det færdige produkt omkranset af kapslen til de gyldne dråber.

Mange tak til Tom for det kreative og meget flotte arbejde.

Ølkapsler fremstillet med designet logo i USA hos https://bottlemark.com/

Ølkapsler fremstillet med designet logo i USA hos https://bottlemark.com/

Inspiration fra Hawaii

Der er ikke noget bedre end at tænke sig til opholdet på tropiske strande med kolde drinks, når man her i april brygger øl, hvor det på ingen måde minder om de varme lande. Ikke mindre har jeg til brygningen af denne specielle søde IPA fået inspirationen fra det ikoniske Kona Brewing Company på Hawaii, som er kendt for deres søde frugtholdige øl.

I denne øl er der tilsat mange forskellige smagsforstærkere i form af æble, appelsin, banan, guava, mange, passion, ferske m.m. Dette giver øllen en tropisk smagsoplevelse som til fulde lever op til sit navn "Tropical Dream".

Tropiske Hawaii

Tropiske Hawaii

Witbier

Jeg elsker duften af nyhøstet korn. Det bringer barndomsminderne frem i en, hvor vi som børn sad på høloftet hos vores besteforældre og fortalte røverhistorier og legede i høet.

Hvad Midtsjælland har masser af, er flad lerholdigt landbrugsjord med masser af korn. I særdeleshed marker med hvede er her at finde i stort antal.

Til ære for de tidligere og nuværende gode oplevelser ved at bo på landet, er der blevet fremstillet en klassisk ufiltreret hvedeøl med korriander og appelsinskaller med duft fra blomster, halm og grønt græs.

Fusions-øl (belgisk frugtøl)

Frugtøl har igennem mange år eksisteret som en del af fusions-øl subkulturen. Specielt kendt er kirsebærøl fra Belgien, hvor f.eks. Lindemans Kriek har en skarp og forfriskende smag af kirsebær. Igennem mange år har vi selv dyrket hindbær og brombær i haven.

Det har hvert år betydet et behov om kreativ udnyttelse af de mange kilo bær vi høster - hvor det meste indtil videre er gået til saft og smoothie. Derfor besluttede jeg mig for, at lave en fusions-øl der tog udgangspunkt i den belgiske frugtøl bryggetradition indeholdende de safttige bær vi hvert år høster.

Resultatet blev en såkaldt "Raspberry Harmony" på 6%, med hindbær og brombær kombineret med dextose, laktose og ikke mindst bourbon vanilje der havde ligget i cognac i en uge. Opskriften på denne smoothie-hindbærøl kan ses andet steds på hjemmesiden.

Færdigt resultat. Flot hvidt skum der holder til sidste dråbe. Cremet og yderst drikkevenlig. Kan med fordel kombineres med en isterning eller lidt halvsød champagne, hvis dette ønskes

Færdigt resultat. Flot hvidt skum der holder til sidste dråbe. Cremet og yderst drikkevenlig. Kan med fordel kombineres med en isterning eller lidt halvsød champagne, hvis dette ønskes

Rød Måne

Irish Red Ale har været udgangspunkt for at brygge den seneste øl i serien af bryg fra HAVDRUPØL.

Med reference til den for nylig overstået måneformørkelse i Danmark, hvor månen fik et rødligt skær - også kaldet "blodmåne", blev denne meget let drikkelige øl fremstillet.

Cascade humlen blev valgt som foretrukne humle under kogningen og Citra humlen blev tilsat i 4 dage som tørhumle, før at give en blomsterduft og citrussmag.

Sæsonøl

Så blev det tiden til at brygge to sæsonøl.

Den ene er en rigtig vinterøl (winterlude), som er en hjemmekomponeret opskrift på en Chocolate Milk Stout på kun 5.1%. Sort som natten, men mild i smagen med en dejlig duft af de 300g chokolade nibs, som er blevet tilsat under 2. gæringen. Laktosen som er blevet tilsat under kogningen giver en cremet smag med et flot hvidt skum.

Den anden øl er en rigtig sommerøl, som igen er en hjemmekomponeret opskrift på en Belgisk IPA. Modsat almindelig IPA er den belgiske IPA lidt mere mørk i farven grundet brugen af mørke malte. Den karakteristiske humleduft fremkommer ved brug af ikke mindre end 5 forskellige humle, hvor Cascade og og Citra under tørhumling giver den vidunderlige blomster og citrusduft.